Skip to main content

Om VendiaFitness

VENDIAFitness et af Danmarks største foreningsbaserede fitnesscentre

VENDIAFitness er et af Danmarks største foreningsbaserede fitnesscenter, etableret i 1981, og er et alternativ til de kommercielle centre. Centret drives af 2 fuldtidsansatte medarbejdere samt op mod 50 frivillige instruktører og receptionister. Evt. overskud bliver brugt til udvikling og vedligeholdelse af faciliteterne.

Det betyder, at du som medlem af VENDIAFitness er “medejer” og dermed ønsker og forpligter dig til at efterleve vores vedtægter og fælles regelsæt. Du får medindflydelse, bliver en del af fællesskabet, og dine ideer er altid velkommen.

Bestyrelsen vælges demokratisk ved den årlige generalforsamling og arbejder ulønnet og frivilligt. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 2 år ad gangen.
Bestyrelsen forsøges sammensat af medlemmer med forskellige kompetencer og præferencer, erfaringer, køn og alder.

VENDIAFitness er medlem af DIFDGIDGF samt Anti Doping Danmark.

Miljø

I VENDIAFitness lægger vi stor vægt på det sociale samvær og et uhøjtideligt, positivt miljø.
I caféområdet mødes vi over en kop kaffe før og efter træning. Børn er meget velkomne både som medlemmer (se Børn og Unge) og ifølge med mor eller far.

Vision og Mission

VENDIAFitness vil være Hjørrings foretrukne forening, hvor børn, unge og voksne mødes omkring fitnesstræning.

Vores mål er at drive og videreudvikle et foreningsbaseret fitnesscenter, hvor medlemmerne til rimelige priser tilbydes tidssvarende træningsforhold, et bredt udbud af holdtræning, professionel instruktion og socialt samvær.

I mere end 30 år er det lykkedes os at skabe byens hyggeligste fitnesscenter, hvor alle føler sig velkommen.

Uanset om formålet er vægttab, en flot atletisk figur, træne en dårlig ryg eller at nyde det sociale samvær if. med træning.

Ønsker du at blive medlem?

Meld dig ind i dag og bliv en del af fællesskabet

VENDIAFitness

Thomas Morildsvej 11
9800 Hjørring

CVR.nr.: 65223511

Tlf.: +45 51531981
post@vendiafitness.dk

Følg os

© Alle rettigheder tilhører VENDIAFitness.

Webbureau ITTP